Jubilæum

I anledning af 30 års jubilæum

Hvorfor blev det nu kuglepenne?

Jaahh… Hvorfor blev det nu kuglepenne, som jeg har samlet på i 30 år? Ja, det var vel nærmest ved et tilfælde, at jeg startede med at samle i januar 1988.

De 105 kuglepenne, der lå i min skrivebordsskuffe, blev sat på et stykke ledning. Det var der nogen, der bemærkede og spurgte, om jeg samlede på kuglepenne. Det gjorde jeg jo egentlig ikke, men som tiden gik, fik jeg flere og flere kuglepenne.

Det var dengang eftertragtet at komme i Guinness rekordbog, og det satte for alvor skub i samleriet. Jeg blev medlem af nogle samlerforeninger, og antallet af kuglepenne steg, men jeg kom nu aldrig i rekordbogen.

Som tiden gik, blev jeg mere og mere bidt af at samle kuglepenne. I år 2000 deltog jeg i en TV udsendelse på DR, som hed ” Det mangler bare”. Man kunne skrive ind og søge efter en eller anden genstand. Jeg fik 1,5 minut på landsdækkende TV, og det gav efterfølgende 53 telefonopringninger – alle fra nogen, der ville forære mig kuglepenne. Det blev i alt til cirka 20. 000 stykker.

Pladsen i kælderen måtte efterhånden udvides med nye reoler og plader, der hænger ned fra  loftet, og som kan flyttes til siderne. Til disse plader blev der anvendt mere end 700 meter elastik til at holde kuglepennene.

Som tiden er gået, er det ikke bare kuglepennene, der er i fokus. Det er ligeså meget de venskaber, jeg har og stadig får.

For eksempel var der venskaber med familier, som siden flyttede til henholdsvis Spanien og Italien. De husker mig stadig, og jeg modtager engang imellem kuglepenne fra dem.
Ligeledes førte et bekendtskab med en ældre pensioneret advokat til, at han sendte både kuglepenne og et brev fra Tyskland om sin tur.

Jeg ved ikke, om der er noget speciel ved Sjællændere/ Københavnere, men det er herfra, der ofte dumper et brev i postkassen med kuglepenne. Generelt er der dog sponsorer over hele Danmark, og det varmer, at de husker mig år efter år.

En af de helt store oplevelser var i 2006, hvor jeg overtog en stor samling kuglepenne fra Kalundborg. I den samling var der en lille kuglepen, som ikke var særlig flot, men som efter datiden (1956) var flot. Den var givet som erindringsgave til et afdansningsbal.

.Jeg søgte oplysninger på nettet om kuglepennen, men jeg fandt intet.

I 2007 blev den efterlyst på min hjemmeside KUGLEPENNESIDEN.dk under “månedens billede”. I april 2012, altså 5 år efter, kom der en mail med oplysninger om kuglepennen. Hele historien kan læses på KUGLEPENNESIDEN.dk ” på siden “Artikler” den kom efter–
Sådan en lille episode “varmer” utroligt meget. Ja, sådan en episode er næsten mere værd end de mange kuglepenne. Man kan derfor sige, at jeg også samler på oplevelser.

Glæderne, oplevelserne og møderne med andre mennesker er mange. For eksempel har jeg brugt samleriet og organiseringen af kuglepennene som afstresning i mit arbejdsliv. Her var det skønt at kunne sidde hjemme i kælderen sammen med kuglepennene, god musik, kaffe – og lejlighedsvis en øl.
Det har også betydet, at jeg har knyttet mange venskaber med andre samlere. Ligeledes har der været særlige store og anderledes oplevelser som eksempelvis min medvirken i forskellige tv programmer. Her har jeg mødt Jan Elhøj i ’Sommerprogrammet’ på TV 2 zulu og Louise Wolff i ’Aftenshowet’ på DR 1 – især sidstnævnte var et utroligt behageligt møde. ’Hobby og Fritid’ på DK 4 har genudsendt deres program med mig ”Manden med de 66050 kuglepenne” cirka 30 gange, og så har jeg deltaget i 1 mod 100 på TV 3. Ja, så spændende TV oplevelser har der været mange af.

Den nævnte hjemmeside KUGLEPENNESIDEN.dk, fik jeg oprettet i 1999. Jeg tror, jeg var den første samler i Danmark med en sådan hjemmeside. Hjemmesiden er meget besøgt, udover Danmark har siden besøgende fra Norge Sverige Tyskland USA Holland samt mange andre lande. Der kommer via hjemmesiden en hel del spørgsmål om kuglepenne i det hele taget, om køb og salg, om organisering af kuglepennene og meget andet.
På et tidspunkt henvendte en mor sig med en forespørgsel. Hendes datter, som gik i 1. klasse i Høje Tåstrup, samlede, sammen med sin klasse, brugte kuglepenne, som ikke virkede mere eller som bare skulle smides ud. Klassen i Høje Tåstrup sendte nemlig kuglepenne til et genbrugsfirma, som brugte kuglepennene til produktion af for eksempel vandekander. Der blev omgående sendt ca.1000 gamle kuglepenne. På den måde tjente klassen lidt penge til klassekassen.
Antallet af kuglepenne vokser støt dag for dag. Men om der kommer en eller 100 penne er underordnet, det er tanken, der tæller.

På KUGLEPENNESIDEN.dk kan der endvidere læses meget meget mere, og du kan se billeder fra de forskellige oplevelser.

Knud Nielsen. Januar 2018

UploPorn.com (ul.to) - Download Porn HD