Fyldepennen.

Fyldepennen

Mellem blækhus og kuglepen.

Før fyldepennen var man henvist til penneskaftet
og stålfjeder samt blækhus, så da Lewis Edson Waterman i 1884 fremstillede den første anvendelige fyldepen, var det et stort gennembrud.
Fyldepennen dominerede på skriveredsskabsmarkedet i årevis, fine fyldepenne blev statussymboler med Pilikan, Parker og Montblanc som de mest kendte. Men fyldepennen blev næsten udkonkurreret af kuglepennene. De var billigere, og de lækkede ikke. Men fyldepennen lever stadig, især blandt mænd med en vis magt.

Det hvide bjerg
Montblanc er legendarisk på fyldepenneområdet. Altid kendt på den lille hvide stjerne, der pryder alle firmaets penne, og som symboliserer toppen af Europas højeste bjerg, Mont Blanc. Også på selve fyldepennens hoved kan man se forbindelsen til bjerget: tallet 4810 – bjergets højde i meter – er indgraveret.
Meget eksklusivt bliver det med en fyldepen fra serien ”Etoile de Montblanc”, hvor den lille stjerne er erstatten af en lille 0,06 karat stjerneformet diamant. Denne serie er dog kun udviklet til kvinder.

Når det er vigtig
Vi skriver næsten ikke i hånden mere. Engang brugte man masser af tid i skolen på, at lære eleverne, at skrive smukt og læseligt i hånden.
Og som man modnedes, udviklede man sin håndskrift, så den fik et personlig præg. I dag er håndskriften på retur, men vi skriver stadigvæk under på dokumenter, og når det er vigtig, er vi ikke tilfredse med en billig kuglepen. Så der skal blæk til når underskriften betyder noget. Når statsledere skal underskrive aftaler, traktater eller love, vil man ofte se, at der sker med en Meisterstuck model 149 fra firmaet Montblanc.

Knud Nielsen   www.kuglepennesiden.dk