{"id":1261,"date":"2017-08-11T17:20:00","date_gmt":"2017-08-11T15:20:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kuglepennesiden.dk\/?page_id=1261"},"modified":"2017-08-13T22:00:13","modified_gmt":"2017-08-13T20:00:13","slug":"blaek-og-skriveredskaber","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/?page_id=1261","title":{"rendered":"Bl\u00e6k og skriveredskaber"},"content":{"rendered":"

Alle informationer er hentet p\u00e5 Gyldendal DEN STORE DANSKE.<\/span><\/strong><\/p>\n

Omhandler historik om<\/span><\/strong> : Historie- Fjerpen-Bl\u00e6k-Skriveredskaber-Pen-St\u00e5lpen-Kuglepen-Blyant-Fyldepen-Griffel-Filtpen-Radervand-Tusch-Tuschpen-<\/p>\n

Historie<\/strong><\/span>
\nI middelalderen brugte man bl.a. pensler til skrivning og tegning. P\u00e5 latin hedder en fin pensel penicillus ‘en meget lille hale’, og deraf kommer b\u00e5de pensel og det engelske ord for blyant, pencil. I ren\u00e6ssancen tildannedes bly-tin-legeringer som skrivestifter, og bl.a. Albrecht D\u00fcrer gjorde brug af s\u00e5danne. I 1554 opdagedes i Borrowdale, Cumberland, England, en us\u00e6dvanlig ren grafitforekomst. Ved brydning og mekanisk deling fremstillede man grafitstifter egnet til tegning og skrivning. Man ans\u00e5 grafitten for at v\u00e6re en form for bly.
\nDen egentlige blyant blev opfundet af franskmanden Nicolas J. Cont\u00e9 (1755-1805), der i 1795 patenterede en proces, der i det v\u00e6sentlige er den, der bruges i dag. Joseph Hardtmuth (1758-1816) i Wien (Koh-I-Noor), Kasper Faber (d. 1784) i N\u00fcrnberg og Eberhard Faber (1822-79) i New York forbedrede processerne, og de af dem oprettede firmaer eksisterer endnu.
\nRefer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>
\n Vagn Fabritius Buchwald: blyant i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=48583<\/span><\/p>\n

fjerpen<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter EL Seneste forfatter Redaktionen
\nfjerpen, skriveredskab af fjer, ofte fra g\u00e6s; specielt de fem ydre vingefjer var velegnede, og is\u00e6r fjerene fra venstre vinge, som har en krumning, der passer til h\u00f8jreh\u00e5ndede. Fjeren blev sk\u00e5ret til med en spids, som blev spaltet i to dele. Pennen var det vigtigste skriveredskab fra 500-t. til midten af 1800-t., da st\u00e5lpennen vandt indpas. Siden middelalderen har der eksisteret vejledninger i fremstilling af fjerpenne.
\nBlue Billywig Video PlayerRefer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>Estrid Liljedahl: fjerpen i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=76615<\/span><\/p>\n

bl\u00e6k<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen
\nbl\u00e6k, farvet v\u00e6ske, der benyttes til skrivning og tegning; kendt siden ca. 2600 f.Kr.
\nI oldtiden benyttede man i Egypten og Kina s\u00e5vel sort som r\u00f8dt bl\u00e6k. Det sortes farvestof var lampesod (carbon), og det r\u00f8des var rust. Disse farvestoffer er n\u00e6sten uforg\u00e6ngelige, og skrifttegnene p\u00e5 de gamle dokumenter er derfor fortsat l\u00e6selige. Senere tider bragte anvendelse af andre permanente mineralfarver, fx cinnober og m\u00f8nje.
\nVed fremstilling af bl\u00e6k tils\u00e6ttes et fortykkelsesmiddel (fx gummi arabicum) for at undg\u00e5, at skriften flyder ud under skrivningen; endvidere tils\u00e6ttes et kl\u00e6bemiddel for at f\u00e5 bl\u00e6kket til at sidde fast p\u00e5 papiret.
\nOrdet bl\u00e6k kommer af oldengelsk bl\u00e6c ‘sort’.
\nJern-gallus-bl\u00e6k kendes fra oldtiden, men blev is\u00e6r udbredt i middelalderen. Udtr\u00e6k fra gal\u00e6bler og andet garvesyre- og gallussyreholdigt materiale blandes med jernvitriol (jern(II)sulfat). V\u00e6sken er til at begynde med kun svagt farvet. N\u00e5r den uds\u00e6ttes for luftens ilt, omdannes (oxideres) jern (II) til jern(III). Skriver man p\u00e5 papir, vil jern(III) bindes til papirets cellulosemolekyler, og samtidig vil jern(III) med fenolgrupperne i garve- og gallussyre danne m\u00f8rkebl\u00e5, n\u00e6sten sorte forbindelser. De dannede komplekse jernforbindelser er meget stabile over for p\u00e5virkninger fra luft og lys. Fyldepennebl\u00e6k er i almindelighed en blanding af jern-gallus-bl\u00e6k (for at sikre holdbarheden) og syntetiske farvestoffer (for at give attraktive farver). Skrift udf\u00f8rt med fyldepen bliver m\u00f8rkere med tiden. Kuglepennebl\u00e6k er farvet med forskellige syntetiske farvestoffer; opskrifterne bevares ofte som fabrikshemmeligheder.
\nDet bl\u00e6k, som offentlige dokumenter (ministerial-, ting-, rets- og regnskabsb\u00f8ger) tidligere skulle udf\u00e6rdiges med, var bl\u00e6k af jern-gallus-typen og skulle godkendes af Statspr\u00f8veanstalten. Nu m\u00e5 visse filt- og kuglepenne anvendes, da leverancerne af “dokumentbl\u00e6k” er oph\u00f8rt. Disse skal fortsat godkendes af Statens Indk\u00f8b. Problemet er ikke s\u00e5 stort l\u00e6ngere efter indf\u00f8relse af it; ministerialb\u00f8gerne skal dog stadig f\u00f8res med en godkendt bl\u00e6ktype, idet der skal v\u00e6re sikkerhed for, at grundregistreringen er i orden.
\nM\u00e6rkebl\u00e6k skal kunne holde til vaskemaskinernes behandling. Der skrives eller trykkes med en opl\u00f8sning af s\u00f8lvnitrat, som ved opvarmning udskiller s\u00f8lvoxid som et sort farvestof.
\nUsynligt eller sympatetisk bl\u00e6k er bl\u00e6k, der f\u00f8rst bliver synligt ved efterbehandling. Skriver man fx med l\u00f8gsaft, vil skriften f\u00f8rst kunne ses ved opvarmning af papiret. Skrives med en opl\u00f8sning af gult blodludsalt, kan skriften fremkaldes med et jern(III)salt, der f\u00f8rer til dannelsen af berlinerbl\u00e5t. Cobalt(II)klorid, der opl\u00f8st i vand er svagt lyser\u00f8dt, bliver bl\u00e5t ved opvarmning. Bly(II)nitrat er farvel\u00f8st; med gassen hydrogensulfid (svovlbrinte) dannes bly(II)sulfid, der er sort.
\nTusch er i sin oprindelige form identisk med oldtidens sorte bl\u00e6k; tusch s\u00e6lges i alle farver under anvendelse af et stort antal syntetiske farvestoffer.
\nOle Bostrup: bl\u00e6k i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=48606<\/span><\/p>\n

skriveredskaber<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen
\nskriveredskaber, redskaber, som anvendes til at afs\u00e6tte skrifttegn med enten ved at lave m\u00e6rker i et bl\u00f8dt materiale (fx voks) eller ved at afgive en farvet substans p\u00e5 fx papir.
\nI antikken var griflen og fjerpennen udbredt, ligesom pensler tidlig har v\u00e6ret anvendt til at skrive med.
\nBlyanten og st\u00e5lpennen blev udbredt i 1800-t. St\u00e5lpennen blev sidst i 1800-t. afl\u00f8st af fyldepennen, der selv blev udkonkurreret af kuglepennen i midten af 1900-t.Anders Smith: skriveredskaber i Den Store Danske, Gyldendal.
\nhttp:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=160538<\/span><\/p>\n

pen<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen
\npen, skriveredskab, som indeholder bl\u00e6k, der afgives, n\u00e5r pennens spids f\u00f8res hen over papiret. Fra oldtiden til midten af 1800-t. anvendtes n\u00e6sten udelukkende fjerpenne, tilsk\u00e5rne svingfjer fra is\u00e6r g\u00e6s.
\nOrdet pen kommer af latin penna ‘fjer, fjerpen’.
\nAfl\u00f8serne var f\u00f8rst st\u00e5lpenne, derefter fyldepenne (fra 1884), kuglepenne (fra 1940’erne) og filtpenne (fra 1950’erne).
\nRefer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>
\nH.J. Styhr Petersen: pen i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=140169<\/span><\/p>\n

st\u00e5lpen<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen
\nst\u00e5lpen, skriveredskab, som i midten af 1800-t. afl\u00f8ste fjerpenne. St\u00e5lpennen er selve skrivehovedet, der s\u00e6ttes i et penneskaft. En st\u00e5lpen angribes af bl\u00e6kkets syreindhold og af slid og har derfor en kort levetid.
\nSt\u00e5lpennen blev i 1940’erne udkonkurreret af kuglepennen<\/p>\n

kuglepen<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00a9 John Fowlie Kuglepen. Principtegning.
\nkuglepen, skriveredskab, hvor bl\u00e6k overf\u00f8res fra reservoiret til papiret via en lille bev\u00e6gelig kugle, der hviler i et leje med et sn\u00e6vert gab mellem kugle og leje.
\nEn kuglepen er en kompliceret konstruktion; ungareren L\u00e1szl\u00f3 J\u00f3zsef Bir\u00f3 (1900-85), der er hovedansvarlig for udviklingen, havde 700 patenter. Om end tanken er gammel, var det f\u00f8rst i 1940’erne, at kuglepenne kom i masseproduktion i USA. I Europa var det franske firma BIC meget aktivt i forbindelse med udbredelsen. Kuglepenne er billige og fortr\u00e6ngte n\u00e6sten helt fyldepenne og til en vis grad blyanter.
\nBl\u00e6kket drives ud enten ved kapillarkr\u00e6fter (i s\u00e5 fald kan kuglepennen kun skrive, n\u00e5r den holdes med spidsen nedad) eller ved drivgas i reservoiret, som kan v\u00e6re udskifteligt. Bl\u00e6kket kan v\u00e6re pastaagtigt eller vandigt. I sidste tilf\u00e6lde er der i reservoiret en tampon af absorptionsmateriale, som best\u00e5r af fibre af celluloseacetat eller polyester.
\nH.J. Styhr Petersen: kuglepen i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=111929<\/span><\/p>\n

blyant<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter VFB Seneste forfatter Redaktionen
\nblyant, skriveredskab best\u00e5ende af en h\u00e6rdet ler-grafit-stift st\u00f8ttet af et tr\u00e6hylster eller et metalhylster (skrueblyant). Skriveevnen skyldes grafittens afsmittende egenskaber. Blyantsstregens sv\u00e6rtning beror p\u00e5 antallet af sm\u00e5 grafitpartikler, der afs\u00e6ttes. Partiklerne er lige sorte, hvad enten blyanten er bl\u00f8d eller h\u00e5rd. Papirets kvalitet og overflade (glittet eller uglittet) samt luftens fugtighed betyder meget for skriveresultatet.
\nOrdet blyant er en forkortelse af blyertspen, af blyerts ‘blymalm, grafit’; endelsen -ant m\u00e5ske fra fransk med betydn. ‘\u00e9n, der g\u00f8r noget’.
\nVed fremstillingen formales syntetisk grafit til kornst\u00f8rrelser omkring 0,001 mm og blandes med plastisk ler. Blandingsforholdet bestemmer blyantens h\u00e5rdhed; meget h\u00e5rde blyanter indeholder kun 20 % grafit, meget bl\u00f8de op imod 90 %. Ler-grafit-blandingen presses gennem slidst\u00e6rke korundmatricer ud i endel\u00f8se strenge, som opdeles i blyantsl\u00e6ngder og t\u00f8rres. Stifterne, de s\u00e5kaldte miner, pakkes i luftt\u00e6tte kasser og gl\u00f8des ved 1000-1200 \u00b0C. Efter gl\u00f8dningen kan stifternes skriveegenskaber forbedres med voks o.l.
\nSom blyantstr\u00e6 er ceder-, linde-, aspe-, ahorn- og fyrretr\u00e6 blevet anvendt. Bedst egnet er veddet af et eneb\u00e6rtr\u00e6 fra Nordamerika (Juniperus virginiana) eller af det vestamerikanske cedertr\u00e6 (Libocedrus decurrens). Begge er lette og har en behagelig aromatisk lugt. Tr\u00e6et h\u00f8vles p\u00e5 specialmaskiner til sm\u00e5 br\u00e6dder af en blyants l\u00e6ngde og 6-12 blyanters bredde. Der fr\u00e6ses spor til il\u00e6ggelse af minerne, og br\u00e6dderne samles med lim og t\u00f8rres under pres. Derp\u00e5 h\u00f8vles de rene og deles i r\u00e5blyanter, som videreforarbejdes til den endelige form (sekskantede, runde, ovale) og p\u00e5f\u00f8res farve og m\u00e6rkning.
\nTo forskellige h\u00e5rdhedsskalaer er i brug. Den ene retter sig mod de almindelige kontor- og skoleblyanter og omfatter graderne 1 (bl\u00f8dest), 2, 21\/2, 3 og 4. Den anden retter sig mod kunstnere og teknikere og omfatter graderne 6B (bl\u00f8dest)-2B, B, HB, F, H og 2H-9H. Betegnelserne B, F og H stammer fra engelsk black, firm og hard.
\nFarveblyanter fremstilles ved blanding af talkum, ler og kaolin med passende jordfarver og et bindemiddel. De gamle bl\u00e6kstifter, hvis skrift ikke let fjernedes, var tilsat methylviolet. Den pastaagtige farvemasse formales fint og presses til stifter, som t\u00f8rres, men der gl\u00f8des ikke. De t\u00f8rrede stifter kan efterimpr\u00e6gneres med smeltet voks.<\/p>\n

fyldepen<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen
\nfyldepen, skriveredskab med et hult penneskaft, der kan fyldes op med bl\u00e6k (idet fx en gummis\u00e6k fyldes), eller som indeholder en udskiftelig bl\u00e6kpatron. Pennen skal have en sn\u00e6ver \u00e5bning, der udvides, n\u00e5r man skriver, s\u00e5 bl\u00e6kket kan flyde ud. Bl\u00e6kket skal v\u00e6re lidt mere letflydende end dokumentbl\u00e6k (se bl\u00e6k). Pennen skal v\u00e6re af guld eller en \u00e6delmetallegering, s\u00e5 den ikke \u00e6tses af bl\u00e6kket, og spidsen m\u00e5 v\u00e6re belagt med iridium eller et andet h\u00e5rdt metal, s\u00e5 den kan modst\u00e5 slid.
\nDet var ubekvemt at arbejde med bl\u00e6khus og penneskaft med st\u00e5lfjeder, s\u00e5 det var et fremskridt, da Lewis Edson Waterman (1837-1901) i New York i 1884 fremstillede den f\u00f8rste praktisk anvendelige fyldepen. Tidligere var fyldepennen et statussymbol og som s\u00e5dan fx en yndet konfirmationsgave med Pelikan, Parker og Mont Blanc som de kendteste m\u00e6rker. Imidlertid kan ogs\u00e5 fyldepennen l\u00e6kke og er derfor n\u00e6sten blevet udkonkurreret af kuglepennen til daglige brugsform\u00e5l.
\nSe ogs\u00e5 skriveredskaber.<\/span>
\n Refer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>
\n H.J. Styhr Petersen: fyldepen i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=80941<\/span><\/p>\n

griffel<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter KEng Seneste forfatter Redaktionen
\ngriffel, stylus, skriveredskab. I antikken og middelalderen anvendte man metalgrifler til at skrive p\u00e5 vokstavler; senere er grifler af forholdsvis bl\u00f8dt skifer benyttet til skrift p\u00e5 skiferplader.
\nRefer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>
\n Kirsten Engell: griffel i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=85893<\/span><\/p>\n

filtpen<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen
\nfiltpen, skriveredskab best\u00e5ende af et hylster med et reservoir af bl\u00e6k opsuget af et filtagtigt stof. Filtpennen blev udviklet i begyndelsen af 1950’erne i Japan fra filtskriveren, som benyttes til kraftige afm\u00e6rkninger p\u00e5 emballage o.l., og som skriver med spidsen af filtet. Bl\u00e6kket er p\u00e5 vand-, sprit- eller petroleumsbasis, og opl\u00f8sningsmidlet er ofte meget letfordampeligt. Farvestoffet f\u00e6stner ogs\u00e5 p\u00e5 fx glas og plast.
\nFiltpennen er baseret p\u00e5 de samme principper, men skriver med en fin bl\u00f8d spids i reglen af nylon. Skriften er s\u00e5ledes tyndere, og pennen er velegnet til kalligrafi. Bl\u00e6kket har h\u00f8jst varierende sammens\u00e6tning. Et bl\u00e6k til m\u00e6rkning kan indeholde 2-15 % farvestoffer, 10 % butanol, 15 % methoxypropanol og 1 0% bindemidler, mens resten er ethanol.
\nSe ogs\u00e5 skriveredskaber.
\nRefer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>
\n H.J. Styhr Petersen: filtpen i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=75971<\/span><\/p>\n

radervand<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen
\nradervand, v\u00e6ske, der bruges til at fjerne bl\u00e6kklatter eller -skrift. Der kan anvendes en svag opl\u00f8sning af hypoklorit. Herefter skal resterende klor fjernes, hvilket kan g\u00f8res med en svag opl\u00f8sning af thiosulfat.
\nH.J. Styhr Petersen: radervand i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=148101<\/span><\/p>\n

tusch<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen
\ntusch, sort farve, der fremstilles af sod eller k\u00f8nr\u00f8g med lim, gummi arabicum, syntetisk harpiks e.l. som bindemiddel. Opsl\u00e6mmet i vand anvendes tusch som skrive- og tegnemiddel og giver en glinsende sort streg, som efter t\u00f8rring er meget holdbar. Tusch stammer fra oldtidens Kina, hvor det til i dag er blevet fremstillet som sm\u00e5 st\u00e6nger af fin lampesod og dyrelim.
\nOrdet tusch er en tilbagedannelse fra tysk verb. tuschen, af fransk toucher ‘l\u00e6gge farve p\u00e5’, egl. ‘ber\u00f8re’.
\nB\u00e5de i Kina og Japan har man dyrket tuschmaleri med forskellige val\u00f8rer af den sorte farve (se artiklerne om kunst under disse lande).
\nTusch anvendes ogs\u00e5 popul\u00e6rt om forskellige letflydende farver i filtpenne. Se ogs\u00e5 tuschpen og bl\u00e6k.
\nRefer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>
\n H.J. Styhr Petersen: tusch i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=234119<\/span><\/p>\n

tuschpen<\/strong><\/span>
\nOprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen
\ntuschpen, skriveredskab, som har en tynd, bl\u00f8d spids af fx nylon, og som indeholder et reservoir af tyndtflydende, oftest farvet bl\u00e6k p\u00e5 vand- eller spritbasis. Er bl\u00e6kket opsuget i et reservoir af filtlignende materiale, kaldes pennen ogs\u00e5 en filtpen.
\nRefer\u00e9r til denne tekst ved at skrive:<\/span>
\n Anders Smith: tuschpen i Den Store Danske, Gyldendal. http:\/\/denstoredanske.dk\/index.php?sideId=175325<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Alle informationer er hentet p\u00e5 Gyldendal DEN STORE DANSKE. Omhandler historik om : Historie- Fjerpen-Bl\u00e6k-Skriveredskaber-Pen-St\u00e5lpen-Kuglepen-Blyant-Fyldepen-Griffel-Filtpen-Radervand-Tusch-Tuschpen- Historie I middelalderen brugte man bl.a. pensler til skrivning og tegning. P\u00e5 latin hedder en fin pensel penicillus ‘en meget lille hale’, og deraf kommer b\u00e5de pensel og det engelske ord for blyant, pencil. I ren\u00e6ssancen tildannedes bly-tin-legeringer som skrivestifter,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_mc_calendar":[],"footnotes":""},"class_list":["post-1261","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P8rrGs-kl","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1261","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1261"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1261\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1284,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1261\/revisions\/1284"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}