{"id":5495,"date":"2019-11-30T08:56:28","date_gmt":"2019-11-30T07:56:28","guid":{"rendered":"http:\/\/kuglepennesiden.dk\/?page_id=5495"},"modified":"2021-04-26T07:36:37","modified_gmt":"2021-04-26T05:36:37","slug":"5495-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/?page_id=5495","title":{"rendered":"Sangen gjorde Kate til samler"},"content":{"rendered":"

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Sangen gjorde Kate til samler<\/em><\/span>.<\/strong><\/h2>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kate Schous gamle sangkort h\u00f8rer til favoritterne. Det er postkort med sangtekster og et billede af kunstneren, som blev brugt, n\u00e5r man sendte en hilsen til hinanden. De \u00e6ldste er fra 1915. Foto: Mikkel<\/p>\n

Refr\u00e6nsanger blev Kate Schou ikke. Til geng\u00e6ld har hun i dag en stor samling gamle danske sangtekster af den popul\u00e6re slags, som ikke mange v\u00e6rner om.<\/p>\n

Dr\u00f8mmene fejlede ikke noget, da Kate Schou var ung pige i Aarhus. Det gjorde sangstemmen heller ikke. Begge dele sendte hende fra den ene scene til den anden. I Tivoli Friheden. I Botanisk Have. I Aarhus-Hallen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kate samler p\u00e5 sangtekster. Helst gamle danske, og gerne fra popul\u00e6rgenren. Foto: Mikkel Jezequel<\/p>\n

L\u00e6nge f\u00f8r X Factor serverede tv-transmitteret n\u00e6ring til store stjernedr\u00f8mme, gjorde de mange talentkonkurrencer det samme live. B\u00e5de tilskuere og stjernefr\u00f8 fulgte dem t\u00e6t. For mange blev det en hel livsstil.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Otte gange om \u00e5ret m\u00f8des samlerne i foreningen Skandia til byttem\u00f8der. Kate har mange dubletter. Desv\u00e6rre er der ikke s\u00e5 mange andre, der som hende samler p\u00e5 gamle sangtekster. Foto: Mikkel Jezequel<\/p>\n

\u00bbUgen efter at Birthe Kj\u00e6r var blevet opdaget af Johnny Reimar p\u00e5 danserestauranten La Cabana i Aarhus, h\u00f8rte jeg, at han ville v\u00e6re der igen. Dengang havde jeg en impressario, der hjalp mig til at komme rundt og optr\u00e6de i Jylland, og han sagde; \u00bbs\u00e5, Kate, nu skal vi af sted\u00ab.\u00ab<\/p>\n

Johnny Reimar kom aldrig. Kate stillede op alligevel. Kun for at blive sl\u00e5et p\u00e5 m\u00e5lstregen af to drenge. S\u00e5dan var det hver gang, der var b\u00f8rn med. Uanset om de kunne synge eller ej, s\u00e5 vandt de som regel. Og dr\u00f8mmene l\u00f8b ud i sandet sammen med et halvt l\u00f8fte fra pladselskabet Triola om en pladekontrakt, n\u00e5r tiden var moden.<\/p>\n

Men sanggl\u00e6den kunne ingen tage fra hende.<\/p>\n

\u00bbMit liv har altid v\u00e6ret sang. Jeg synger stadig hver dag. Herhjemme, eller n\u00e5r jeg k\u00f8rer bil. S\u00e5 h\u00f8rer jeg radio og synger andenstemme til. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. Jeg kommer fra et hjem, hvor vi sang meget. Min far havde en stor samling 78’ere, og jeg l\u00e6rte alle sangene udenad. N\u00e5r vi s\u00e5 skulle i byen, sad jeg nede under bordet og sang for folk. Alle datidens popul\u00e6re sange. Rachel Rastenni, Grete Klitgaard, Birthe Wilke, L\u00f8rdagspigerne,\u00ab fort\u00e6ller Kate, som for mange \u00e5r siden flyttede fra f\u00f8debyen.<\/p>\n

F\u00f8rst til L\u00e5sby, og siden til \u00c5dum ved Tarm i Vestjylland. Langt fra storbyen Aarhus, som hun troede, hun ikke kunne undv\u00e6re.<\/p>\n

Den aktive amat\u00f8r<\/strong><\/p>\n

Her er meget stille. Men stilheden bedrager.<\/p>\n

For enden af grusvejen, der f\u00f8rer op til ejendommen, hvor Kate bor med to hunde Felix og Tyson og sin mand, som hun kalder Lille-Per, fordi han er to meter h\u00f8j, er der nemlig gang i meget.<\/p>\n

For nok har livet givet nogle knubs til Kate, som i dag er f\u00f8rtidspensionist i en alder af knap 63 \u00e5r.<\/p>\n

Nok blev pladekontrakten i stedet til en ans\u00e6ttelseskontrakt hos postv\u00e6senet.<\/p>\n

Og nok bet\u00f8d begge dele, at sangdr\u00f8mmene m\u00e5tte langtidsparkeres p\u00e5 amat\u00f8rhylden. Men der kan de ogs\u00e5 bruges til mange ting.<\/p>\n

Kate har sunget i kor. Hun har v\u00e6ret med i utallige musikforestillinger og revyer. Hun har skrevet tekster, instrueret, sat op og gjort ved. Sammen med b\u00f8rn, unge og \u00e6ldre.<\/p>\n

\u00bbDa jeg fyldte 50, var der mange af mine g\u00e6ster, der rejste sig og holdt tale. Men der var ikke en eneste, der havde en sang med. Ikke en eneste,\u00ab ler hun.<\/p>\n

\u00bbDe har jo nok v\u00e6nnet sig til, at det altid har v\u00e6ret mig, der har s\u00f8rget for den slags. Jeg kan lide at f\u00e5 folk til at synge, for det bliver man i godt hum\u00f8r af. Det er lige meget, om det er f\u00f8dselsdage, s\u00f8lvbryllupsfester, revyer eller damefrokoster. Jeg har altid noget med i tasken.\u00ab<\/p>\n

Sangen har ogs\u00e5 gjort hende til samler af stort set alt, der er forsynet med sangtekster.<\/p>\n

Skal ikke i glemmebogen<\/strong><\/p>\n

\u00bbDet m\u00e5 gerne v\u00e6re nogle, jeg kan underholde folk med, men det er ikke det prim\u00e6re form\u00e5l med at samle p\u00e5 dem. Jeg synes, sange er en kulturskat, vi skal bevare. De m\u00e5 ikke g\u00e5 i glemmebogen. Det g\u00e6lder ikke kun h\u00f8jskolesange og salmer, det g\u00e6lder ogs\u00e5 de popul\u00e6re sange.\u00ab<\/p>\n

Altid p\u00e5 udkig efter nogle gode tekster at synge, fik Kate Schou f\u00f8rst \u00f8je p\u00e5 sangteksterne i de gamle ugeblade. Der havde de en naturlig plads sammen med stoffet om datidens stjerner.<\/p>\n

For eksempel udkom Flittige H\u00e6nder, der i dag er blevet til Hendes Verden, og Ugebladet Tempo med sangtekster i mange \u00e5r, og Kate Schou har efterh\u00e5nden de fleste \u00e5rgange.<\/p>\n

\u00bbJeg vil gerne have en komplet samling, men jeg mangler stadig nogle. Flest fra 1960. N\u00e5r jeg k\u00f8ber bladene, er sangteksterne desv\u00e6rre tit taget ud. De helt gamle fra 1950erne og 1940erne har jeg\u00ab.<\/p>\n

Samlingen indeholder ogs\u00e5 flere af de gamle skillingsviser, som med gotisk skrift fort\u00e6ller lange historier om bloddryppende mordg\u00e5der og andet, der kan f\u00e5 pulsen i vejret. Samleh\u00e6fter, der i bedste Richs-stil, er begyndt med tomme felter, som siden er blevet fyldt med kort med sangtekster, som er fulgt med kaffek\u00f8b. Sangkort. Julesangh\u00e6fter. Og meget, meget mere. Ting, som Kate har fundet p\u00e5 loppemarkeder, p\u00e5 nettet eller har byttet sig til i Landsforeningen Skandia, en af landets st\u00f8rste samlerforeninger, som har 70 \u00e5rs jubil\u00e6um til august.<\/p>\n

K\u00e6rlighedsdrama p\u00e5 kort<\/strong><\/p>\n

Foreningen, som t\u00e6ller flest m\u00e6nd, de f\u00e6rreste under 40, holder otte byttem\u00f8der om \u00e5ret, og s\u00e5 er det om at hv\u00e6sse sine samlerinstinkter. Der bliver samlet p\u00e5 de mest utrolige ting. Som redakt\u00f8r af foreningens blad st\u00f8der Kate j\u00e6vnligt p\u00e5 samleobjekter, der kan f\u00e5 selv en samler som hende til at tabe k\u00e6ben:<\/p>\n

\u00bbFl\u00f8del\u00e5g, for eksempel. Du ved, de der sm\u00e5 l\u00e5g, man tr\u00e6kker af en lille portionsfl\u00f8de.\u00ab<\/p>\n

S\u00e5 giver sangtekster mere mening. Men Kates blik begynder at flakke, n\u00e5r hun bliver bedt om at udpege sine favoritter i den store samling. Det kan hun ikke.<\/p>\n

\u00bbJeg synes, at de gamle postkort med sange og revyviser og et billede af kunstneren er sjove. Der er ikke mange, der samler p\u00e5 dem. De \u00e6ldste er fra 1915, og de blev lavet helt op til 1950erne. De er sv\u00e6re at f\u00e5 fat i. Det var helt tilf\u00e6ldigt, at jeg faldt over dem. I starten havde jeg 15-20 af dem. Hvis jeg ikke var kommet i samlerforeningen, havde jeg aldrig fundet ud af, at der var mange, mange flere af dem. I dag har jeg vel et par hundrede.\u00ab<\/p>\n

Hun fisker et af dem ud af albummet, hvor hun har organiseret dem. \u00bbSov Dukke Lise\u00ab synger hun, s\u00e5 naboerne ville have h\u00f8rt det, hvis ikke der havde v\u00e6ret s\u00e5 langt over til dem.<\/p>\n

\u00bbDen kender du da. Det er en gammel revyvise, men det er der mange, der ikke ved. Det er ikke altid, jeg kender melodien, men s\u00e5 er der tit hj\u00e6lp at hente p\u00e5 nettet.\u00ab<\/p>\n

Nogle af kortene er forsynet med frim\u00e6rker og sendt som en hilsen. At fordybe sig i dem er ikke det ringeste tidsfordriv.<\/p>\n

Hvilket drama kan der ikke ligge bag Knuds k\u00e6rligste hilsener til Sonja, som for mange \u00e5r siden blev sendt med sirlig skrift p\u00e5 et kort med en sangtekst, der lyder s\u00e5dan her: \u00bbDu kysser min mund, men hvor er dit hjerte…\u00ab<\/p>\n

Kates liv blev ikke det, hun dr\u00f8mte om som 18-\u00e5rig. Men derfor kan det godt v\u00e6re blevet bedre.<\/p>\n

\u00bbDet er jo ikke til at vide, hvordan det var g\u00e5et, hvis jeg havde f\u00e5et en sangkarriere,\u00ab t\u00e6nker hun h\u00f8jt.<\/p>\n

N\u00e5r hun en gang ikke er mere, skal hendes samling tilfalde Sang- og visecentret i Odense. Kulturv\u00e6rdien er stor, men den \u00f8konomiske v\u00e6rdi er begr\u00e6nset. Og der er ingen i familien, der interesserer sig for at overtage eller udvide den.<\/p>\n

Den er ellers stor, familien.<\/p>\n

\u00bbFire b\u00f8rn, seks b\u00f8rneb\u00f8rn, snart syv, og et enkelt oldebarn,\u00ab fort\u00e6ller Kate.<\/p>\n

Der kan Birthe Kj\u00e6r ikke v\u00e6re med.<\/p>\n

Set i Aarhus stiftstidende 17 jul. 2013 kl. 13:06 Pia Richter (piri@jfmedier.dk)<\/span><\/span><\/p>\n

Se ogs\u00e5 alle de ting Kate samler p\u00e5<\/strong><\/em>\u00a0 :<\/span><\/span>http:\/\/www.schou-design.dk \u00a0 <\/a><\/span><\/p>\n

Hvis du har nogle sangh\u00e6fter du vil af med,\u00a0 kan du kontakte Kate p\u00e5<\/strong><\/em> axelinesen@live.dk<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Sangen gjorde Kate til samler.   Kate Schous gamle sangkort h\u00f8rer til favoritterne. Det er postkort med sangtekster og et billede af kunstneren, som blev brugt, n\u00e5r man sendte en hilsen til hinanden. De \u00e6ldste er fra 1915. Foto: Mikkel Refr\u00e6nsanger blev Kate Schou ikke. Til geng\u00e6ld har hun i dag en stor samling…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_mc_calendar":[],"footnotes":""},"class_list":["post-5495","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P8rrGs-1qD","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5495","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5495"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5495\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6727,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5495\/revisions\/6727"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5495"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}