{"id":58,"date":"2017-02-22T13:52:52","date_gmt":"2017-02-22T12:52:52","guid":{"rendered":"http:\/\/kuglepennesiden.dk\/?page_id=58"},"modified":"2017-02-22T22:36:29","modified_gmt":"2017-02-22T21:36:29","slug":"kuglepennens-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/?page_id=58","title":{"rendered":"Kuglepennens historie."},"content":{"rendered":"

Kuglepennens historie<\/span><\/h3>\n
\n
<\/div>\n
Hvordan defineres en kuglepen.<\/span>
\n<\/strong>Kuglepennen er et skriveredskab, som overf\u00f8rer bl\u00e6kpasta til papir ved hj\u00e6lp af en lille kugle, der er indlejret for enden af en bl\u00e6kpastabeholder i kuglepennens skaft. N\u00e5r kuglepennen f\u00f8res over papir eller lignende, s\u00e6ttes den i rotation, og ved h\u00e5rr\u00f8rsvirkning og adh\u00e6sion* overf\u00f8res pastaen til papir.<\/div>\n
<\/div>\n
* Latin : Vedh\u00e6ngen mellem legemer der ber\u00f8rer hinanden, for\u00e5rsaget af tiltr\u00e6kning af molekyler i legmernes overflader.<\/div>\n
<\/div>\n
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Kilde : Lademanns Leksikon.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
Kuglepennens historie<\/strong><\/span><\/div>\n
\u00a0Da der har v\u00e6ret flere patenter udtaget p\u00e5 kuglepenne, skal der her kort beskrives hvem.<\/div>\n
\n

Det f\u00f8rste patent p\u00e5 en kuglepen blev udtaget i 1885 af amerikaneren John Louds, hvis skriveinstrument med kugleleje blev anvendt til m\u00e6rkning af l\u00e6dervare.<\/p>\n<\/div>\n

I 1901 fik Anton J Sch\u00e6fer, Berlin patentet p\u00e5 en kuglepen.<\/div>\n
I 1911 fik Michael Braun, Munchen udtaget patent.<\/div>\n
I 1916 fik amerikaneren Mr. Van Vechten Reisberg ligeledes patent.<\/div>\n
Ingen af alle disse patenter blev til noget, da bl\u00e6kket stivnede i patronen efter kort tid.<\/div>\n
I 1924 fik G L Lorenz, Dresden patent p\u00e5 en kuglepen, der dog f\u00f8rst blev vist p\u00e5 Leipzig-messen i 1931. Pennen hed “Mungo” og man troede at den ville blive en succes, en “Verkaufsshlager” men den varede kun i 24 timer, da den syreholdig bl\u00e6k angreb kuglen, som derefter satte sig fast i r\u00f8ret.<\/div>\n
I 1933 fik Wenzel Klimes og Poul Eisner, Prag et patent som blev bekr\u00e6ftet i Tyskland i 1935. De to havde fundet p\u00e5 at bruge en pasta i stedet for bl\u00e6k. Pennen kom dog aldrig p\u00e5 markedet.<\/div>\n
Den virkelige historie om kuglepennen, som vi kender den, begyndte i Ungarn’s hovedstad i 1938. Den unge journalist Ladislavo Biro var redakt\u00f8r af et ugeblad, han kunne ikke fordrage at skrive med fyldepen, s\u00e5 han besluttede at finde noget bedre. Det s\u00e5 ud til at han har kendt\u00a0Wenzel Klimes patent fra 1933, ganske godt, for patentteksten er n\u00e6sten ordret den samme. Sammen med sin bror George, som var kemiker, fremstillede Biro en primitiv model af en kuglepen.<\/div>\n
Kort f\u00f8r 2. verdenskrig\u00a0fik Biro i Paris udtaget patentet p\u00e5 sin nye kuglepen. I 1940 flyttede Biro til Buenos Aires, her fandt han frem til forretningsfolk der var villige til at finansiere maskiner og uddanne folk, som kunne assistere ham i produktionen. Den f\u00f8rste produktion blev en fiasko. Men i 1943 var han i stand til at producere en bedre pen, og tidlig i 1944 fremstillede han sin Eterpen som han kaldte den.<\/div>\n
\n

Han sendte et eksemplar med en amerikansk pilot, til den milit\u00e6re forsynings tjenste i USA, med forslag om at luftv\u00e5bnet, med Biro’s assistance, gjorde det muligt at starte en produktion i USA.Eter pennen interesserede de h\u00f8jere herrer, fordi den ikke l\u00e6kkede under flyvning, bl\u00e6kket t\u00f8rrede hurtigt, og der var tilstr\u00e6kkelig bl\u00e6k i pennen til at skrive i lang tid. Det blev bestemt at amerikanske fyldepenne fabrikanter skulle overtage produktionen.<\/p>\n<\/div>\n

Tegninger m.m. blev udarbejdet, og disse blev sendt til kendte fyldepenne fabrikanter som f.eks. The W.A. Sheafer pen & co. Disse firmaer begyndte at forbedre Biro’s skriveinstrument. Da Biro patenterede sin kuglepen i 1944, k\u00f8bte Parker og Ebberhard Faber, de amerikanske fabrikationsrettigheder. Men ingen af de to fabrikanter fremskyndte den amerikanske produktion, da der stadig var adskellige sm\u00e5fejl ved Biro’s pen.<\/div>\n
En ung forretningsmand fra Chicago ved navn Milton Raynolds k\u00f8bte tilf\u00e6ldigvis en af de nye penne og s\u00e5 straks mulighederne p\u00e5 det amerikanske marked. Raynolds byggede en lille fabrik og lod Biro pennen underg\u00e5 en forandring for at undg\u00e5 patentrettighederne. Han gav et stort New York firma eneforhandlingsretten. Han indrykkede store helsides avisreklamer med k\u00e6mpe overskrifter, som fortalte om denne “mirakel pen” der ville revolotionere al skrivning. Reklamerne gjorde arbejdet godt og da pennen var til salg, styrtede New York’erne til at f\u00e5 fat i den store sensation. Pennen kostede 12,50 dollars. De f\u00f8rste fem m\u00e5neder tjente Raynolds 3 millioner dollars for en investering p\u00e5 26 000 tusind dollars.<\/div>\n
En m\u00e6ngde fyldepenne fabrikanter, skyndte sig at bringe deres egne penne p\u00e5 markedet. I hele handelens historie havde der aldrig v\u00e6ret noget, der lignede kuglepennens succes. Otte m\u00e5neder efter kuglepennens ankomst til New York, blev der fremstillet kuglepenne i 37 lande. i 1946var prokuktionen i USA alene, p\u00e5 over 150 millioner penne.<\/div>\n
Hen imod slutningen af 1947 begyndte kuglepenne at hobe sig op i forretningerne. Trods det at folk to \u00e5r tideligere havde st\u00e5et i k\u00f8 i timevis, og havde betalt 10-20 dollars for en kuglepen, blev det nu vanskelig at for\u00e6re dem v\u00e6k.I 1948 var salget kommet med p\u00e5 salgsstastikkens laveste trin. Hvorfor ? Pastaen i de tidligere efterkrigs kuglepenne var af d\u00e5rlig kvalitet. Den indeholdt bestandele, der tilstoppede skrivekuglen. Der afsattes rust p\u00e5 patronen og p\u00e5 skrivefladen.<\/div>\n
\n

Selvom pastaen ikke ville l\u00f8be n\u00e5r pennen sattes p\u00e5 papir, l\u00e6kkede den alligevel i ejerens lomme, n\u00e5r den ikke var i brug. Dette blev derfor \u00e5rsagen til at kuglepennen popularitet faldt drastisk. Kuglepenne industrien var inde i et d\u00f8dvande. Men denne triste realitet beviste kun n\u00f8dvendigheden af en endnu st\u00f8rre indsats hen imod frembringelsen af et perfekt skriveinstrument, baseret p\u00e5 de allerede kendte principper.<\/p>\n

Med de indh\u00f8stede tekniske erfaringer udvikledes teknikken til storproduktion, og den f\u00f8rste hurtigt t\u00f8rrende og let flydende kuglepenne pasta, kunne tilbydes kuglepenne fabrikanterne i 1950, hvorefter ” mirakel ” pennen begyndte den sv\u00e6re kravletur tilbage til publikums gunst.<\/p>\n

Hvis en enkel mand skal fremh\u00e6ves som kuglepennens redningsmand, m\u00e5 det v\u00e6re Patrick J Frawley Jr., manden som gjorde PAPER MATE til et navn kendt af enhver.<\/p>\n

PAPER MATE pennen var den f\u00f8rste p\u00e5 markedet med en spids, der kunne skrues eller tr\u00e6kkes tilbage i selve beholderen . Det var den f\u00f8rste kuglepen med ikke klattende pasta, i virkeligheden den f\u00f8rste kuglepen, der ikke lignede en vanskabt fyldepen. Ved en opsigtv\u00e6kkende reklamekampagne lykkedes det Frawley at overvinde den modvilje, som i \u00e5renes l\u00f8b var opbygget med kuglepennen af s\u00e5vel forhandlere som kunderne.<\/p>\n

I 1951 blev der s\u00e5ledes solgt 50 mill. kuglepenne og n\u00e5ede i 1957 op i n\u00e6rheden af 300 mill. Det samlede salg sprang i 1958 op p\u00e5 over 475 mill, i 1959 650 mill, i 1960 762 mill. I l\u00f8bet af 1962 er milliarden n\u00e5et.<\/p>\n

Kuglepennens opfinder Ladislao Biro d\u00f8de oktober 1985, 86 \u00e5r gammel. Hans samlede indt\u00e6gt ved opfindelsen siges at v\u00e6re mindre end 7 millioner dollar.<\/p>\n\n\n\n
Kilde: Hobbies for Samlere.<\/b>
\nMedlemsblad for Landsforeningen Skandia,
\nInternational samlerforening
\n<\/i>www.KUGLEPENNESIDEN.dk<\/span><\/u><\/a><\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kuglepennens historie Hvordan defineres en kuglepen. Kuglepennen er et skriveredskab, som overf\u00f8rer bl\u00e6kpasta til papir ved hj\u00e6lp af en lille kugle, der er indlejret for enden af en bl\u00e6kpastabeholder i kuglepennens skaft. N\u00e5r kuglepennen f\u00f8res over papir eller lignende, s\u00e6ttes den i rotation, og ved h\u00e5rr\u00f8rsvirkning og adh\u00e6sion* overf\u00f8res pastaen til papir. * Latin :…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":10,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_mc_calendar":[],"footnotes":""},"class_list":["post-58","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P8rrGs-W","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/58","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=58"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/58\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":169,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/58\/revisions\/169"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kuglepennesiden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=58"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}