Så er der karneval.
Et ægtepar har tænkt sig at tage til karneval. De har til og med skaffet sig kostumer, men da den store aften oprinder, får konen en voldsom migræne og må lægge sig.
Manden bliver nødt til at gå alene. Efter nogle timer vågner konen og føler sig helt tilpas igen. Hun bestemmer sig for at gå til karneval alligevel, men manden ved ikke hvilket kostume, hun har valgt. Derfor bestemmer hun sig for ikke at give sig til kende, og i stedet udspionere ham.
Da hun kommer til festen får hun øje på sin mand med det samme. Han danser og flirter med flere kvinder. Hun går hen til manden og begynder også at flirter med ham, men uden at fortælle hvem hun er. Til slut trækker hun ham ind i soveværelset og tilbringer et par livlige timer med ham der, og hun sniger sig ud før festen er slut.
Da manden kommer hjem ud på morgenen sidder hun i sofaen og lader som om hun læser i en bog. Hun spørger ham om han har moret sig:
– ” Nej, uden dig er intet morsomt” svarer manden:
– ” Dansede du?”
– ” Nej, jeg mødte nogle af gutterne på vejen og så gik vi hjem til Knud og spillede poker i stedet. Men Leif lånte mit kostume og han havde vist haft det mægtig sjovt;”.